Manipulation i nære relationer, ødelægger din livskvalitet

Kan manipulation gennemskues?

Læs om sproglig analyse, der kan anvendes til analyse af manipulation, “Den sproglige analyse har 4 trin”. Som du finder i artiklen “Relationer: Hvordan afkoder jeg samspillet med andre?” Metoden bygger 1) på kommunikationsvidenskab og 2) psykologien, og er således tværvidenskabelig. Metoden tager afsæt i “samtaleanalyse” (communication analysis CA) hvilket høre under kommunikationsteori. Samtaleanalysen kan anvendes til, at identificere og kategorisere de manipulative elementer. Hvilket sætter dig i stand til bedre at kunne forsvare dig. En kategori kan fx være uærlighed og fortielser, de manipulations elementer kan imødegås med forståelseskontrol og uddybende spørgsmål.

Skalkeskjul for manipulator: Skalkeskjul er noget, der skjuler eller sløre den egentlige hensigt. Skalkeskjul er derfor hyppigt brugt i forbindelse med manipulation. Da essensen i manipulation netop er, at skjule den egentlige hensigt. Stein Bagger IT-Factory er et klassisk og offentligt kendt eksempel på skalkeskjul. Høj uddannelse, prestigefulde jobs, statussymboler samt upåfaldende og uplettet fremtoning og på overfladen venlig fremtoning. Det kan benyttes som skalkeskjul for manipulation. Offeret kan tænke, at sådan et veluddannet og ordentligt menneske, må man da kunne have tillid til.

1) Hvad er manipulation

Manipulation er karakteriseret ved, at manipulator tilgodeser sig selv på andres bekostning. Manipulationen er skjult for den der bliver manipuleret, så vedkommende ikke aner uråd, og derfor ikke har mulighed for at beskytte sig. Manipulator kan undlade informationer, og benytte vildledende formuleringer, så den anden part reagere efter manipulators ønske og behov. Der er to hovedgrupper af manipulation 1) Narcissistisk manipulation har oftest som formål, at booste manipulators selvværd og selvopfattelse som en fantastisk person. 2) Personer med dys social personlighedsstruktur (førhen kaldet psykopater) udøver også manipulation.
De har ofte en tendens til, at bruge manipulation til økonomisk og materiel berigelse. Men der er ofte et betydeligt overlap imellem de to typer. Da den narcissistisk forstyrrede ofte mener, at de skal tilgodeses materielt og økonomisk på bekostning af andre, da det øger deres selvværd og følelse af overlegenhed. Kontrol er et gennemgående element i manipulation. Kontrollen går generelt ud på, at kontrollere den der udsættes for manipulation med det formål, at tilgodese egne interesser på ofrets bekostning. Anoreksi og kontrol: Kontrol aspektet kan især være fremtrædende, hvis manipulator samtidig lider af anoreksi, hvor kontrol er udpræget.

2) Hvor forekommer der manipulation?

I det følgende vil jeg beskæftige mig med manipulation i de nære relationer, men det er ikke kun i nære menneskelige relationer, at der forekommer manipulation. Der forekommer også manipulation i mange andre sammenhænge, se følgende stikord. Reklamer, politik, undervisningssystemet, nyhedsmedierne, film og tv, internettet, IT kriminalitet, de sociale medier (fake news), meningsdannere, og i arbejdslivet osv. Hvis man skal undgå at blive manipuleret, så skal man
1) Blive opmærksom på manipulationen.
2) kende de dynamikker som manipulator benytter.
3) Vide hvordan man skal imødegå manipulationen.
Eksempel: https://www.borger.dk/internet-og-sikkerhed. Er en hjælp til 1) at identificere manipulation og 2) at få indblik i hvordan manipulation kan fremtræde og 3) at kunne imødegå manipulation. Målet for denne artikel er ikke IT kriminalitet, men som nævnt en hjælp til at imødegå manipulation i nære relationer.

3) Artiklens fokus og formål

Formålet med artiklen er, at kunne genkende manipulation i nære relationer for, at undgå at blive offer for manipulationen. Artiklen beskriver manipulationsdynamikker i nære relationer, så du bedre vil kunne identificere dynamikkerne, og dermed bedre vil kunne passe på dig selv i de nære relationer. I det følgende gives der en række eksempler på manipulation i nære relationer, og der beskrives nogle generelle træk og dynamikker ved manipulation. Indsigt i kendetegnene vedr. Manipulationer gør det muligt, at blive opmærksom på, og identificere manipulation når det forekommer for, at du kan imødegå manipulationen. Det er min informants ønske, at de anvendte eksempler benyttes i denne sammenhæng.

4) Manipulation i nære relationer

Nære relationer er forældre og deres børn samt bedsteforældre og venner. I det følgende vil jeg beskrive den manipulation, der kan foregå inden for de nære relationer. Manipulation kan opstå i situationen imellem de tilstedeværende. Manipulation kan også foregå over tid. Dvs. at manipulator forlods påvirker den kontekst som manipulationen skal foregå inden for, det man kalder at ”sætte scenen” ved at ”orkestrere selve situationen og eller konteksten” for, at facilitere manipulationen, så manipulator opnår sine mål.

5) Sproget som manipulations faktor

Manipulation ved at formulere budskabet som en absolut sandhed. Fx hvis et par skal købe hus sammen, så kan den ene sige ”det er da ”evident” at vi har råd til at købe det hus”. Det at formulere noget som en absolut sandhed, er en kommunikationsform der kendes fra hypnoseteori. Manipulators intention med at formulere et budskab som ”en absolut sandhed” er, at den anden ukritisk og uden omtanke godtager budskabet. Når man formulere noget som en absolut sandhed, er der en implicit forventning om, at budskabet godtages. Afsender tager på den måde stilling på modtagers vegne. Er der tale om manipulation og offeret ikke aner uråd, så risikere ofret at blive snydt.

Autoritet og manipulation:

Kancellisprog kan skabe autoritet. Kancellisprog kan facilitere en asymmetrisk relation ved hjælp af rolletildeling. Personen der anvender kancellisprog, definerer sin egen rolle som autoriteten, den andens rolle defineres som værende underordnet eller inferiør. Den asymmetriske relation facilitere manipulationen.
Kancellisprog anvendes typisk i juridisk sammenhæng eller administrative skrivelser. Sproget er karakteriseret ved, at være omstændeligt med lange sætninger og indviklet sætningsbygning, det er ofte autoriteter der benytter kancellistil. I manipulativ sammenhæng vil kancellisprog kunne anvendes til ”status spil”. Personen der anvender kancellisprog tildeler sig selv rollen som autoritet på den andens bekostning. Milgram´s forsøg benævnt “lydighedens dilemma” viser, at en autoritet kan intimidere forsøgspersoners integritet til, at give et medmenneske en dødelig strømstyrke. Manipulation ved brug af kancellistil, kan være et tveægget svær for manipulator. Da brugen af kancellistil kan virke opstyltet med risiko for, at manipulator kommer til at virke latterlig.

Sprog og manipulation:

Sprog kan skabe autoritet, og autoritet kan udgøre en væsentlig faktor i manipulation. Psykologen Stanley Milgram har undersøgt betydningen af autoritet i forhold til, at adlyde ordre. Milgrams forsøg kendes også under betegnelsen ”lydighedens dilemma”. I forsøget er der 1) en autoritet i form af en forsøgsleder, 2) en forsøgsperson, og 3) en person der sidder i en elektrisk stol. Personen i den elektriske stol er skuespiller, og stolen er ikke tilsluttet nogen form for elektricitet. Skuespilleren spiller rollen som en person der får strøm, når forsøgspersonen får besked på at øge strømstyrken af forsøgslederen. Det viser sig, at 65% af forsøgspersonerne kan drives til, at tildele manden i den elektriske stol en strøm styrke, der ville være dødelig. Forsøget viser, at en stor procentdel adlyder autoriteter på bekostning af deres egen integritet.

6) Manipulator som domptør

En domptør er en person der tæmmer og dressere vilde dyr. Manipulator kan anvende nogle af de samme metoder som domptøren. Grundprincippet er, at belønne den ønskede adfærd, og straffe den uønskede adfærd. Manipulator kan fx arbejde med stemmeføring, vredladenhed, beskyldninger og ord med bestemte konnotationer. (Konnotationer er implicitte, beslægtede og afledte betydninger af ord samt associationer og værdiladning) fx formuleringen ”fjern dig fra mit Åsyn”. Hvilket kan have en række afledte værdiladninger og associationer, samt en implicit rolletildeling med en asymmetrisk relation som mål.
Generelt straffes udsagn der undergraver muligheden for manipulation, det er fx afklarende og uddybende spørgsmål, supplerende information, forståelseskontrol, nuancering og detaljering. Samt realitetstestning af det som manipulator siger. Manipulator svare sjældent på de nævnte udsagn, og siger fx ”fjern dig fra mit åsyn”. Manipulator ønsker at undertrykke de nævnte typer af udtalelser. Fx ved, at beskylde den anden for at være paranoid konspiratorisk, eller blive konfliktsøgende. Det kan bla. gøres ved vredladne svar, beskyldninger samt overreaktion.
Manipulators formål er, at undertrykke de udspil fra andre, der undergraver manipulators mulighed for manipulation. Et andet væsentligt træk ved manipulator som domptør er, at skabe en asymmetrisk relation. Som domptør må man aldrig vise frygt eller underkastelse. Domptøren skal altid være den der bestemmer og ”sætter scenen”. Domptøren gør dette gennem stemmeføring, ordvalg og kropssprog. Formålet for manipulator er, at fjerne muligheden for at undergrave manipulators muligheder for at manipulere samt tilstræbe, at den anden ukritisk skal godtage og rette sig efter de præmisser som manipulator definere. De formål skjuler manipulator for andre.

7) Hemmeligholdelse og manipulation

Manipulator kan hemmeligholde oplysninger, så realitetstestning ikke er mulig. Nævnte præmis vil være et advarselstegn vedr. manipulation. Hvis et par fx skal købe hus sammen, og den ene part ikke vil være åben om sine økonomiske forhold, så vil det være et faresignal. Almindelig praksis er, at de økonomiske forhold altid undersøges ved større investeringer, hvilket kræver gensidig åbenhed om økonomi. Mangel på åbenhed om økonomi ved fælles huskøb, vil ofte være et tegn på manipulation.

8) Marionetdukke for manipulator

Manipulator kan udøve vikarierende intimidering ved, at bruge en anden som marionetdukke. Manipulator manipulere sit offer til, at udføre intimidering mod tredje part. Manipulator definere den andens rolle ved, at udstikker retningslinjer for adfærd og replikker for “marionetdukken”. Marionetdukken skal herefter intimidere tredje part ved, at følge manipulators instruktioner.
Eksempel på vikarierende intimidering: Konteksten er, at manden har været på bil ferie med sit barn, som han har sammen med manipulator. Tidsrammen er således, at barnet afleveres på vejen hjem fra ferien. Manipulator har orkestreret afleveringssituationen på den måde, at hendes kæreste tager imod barnet. Scenen er sat således, at kæresten har fået en række replikker, som han skal formulere i afleveringssituationen.

Rolletildeling og manipulation

Manipulators kæreste er blevet tildelt rollen som den, der skal skælde ud over, at barnets tøj ikke er vasket og tørret ved afleveringen. Kæresten fremsiger pligtskyldigt de replikker som han har fået. Faderen til barnet forklare, at det ikke har været muligt, at aflevere barnets tøj i renvasket tilstand, da de er kørt direkte fra feriedestinationen og, at der har været betydelig forsinkelse pga. massiv kødannelse.
Manipulators kæreste går hurtigt tør for de formfuldendte replikker, som han var blevet instrueret i at fremføre. Herefter fremtræder manipulators kæreste som intimideret, usikker og stammende, hvilket er hans sædvanlige måde at fremtræde på. Formålet med kærestens replikker var, at faderen til barnet skulle føle skyld over, at barnet ikke blev afleveret med renvasket tøj. Eller et forsøg på at intimidere X kæresten til at acceptere en asymmetrisk relation i forhold til manipulator. Manipulationsmanøvren vil også kunne anvendes til, at betvivle den andens forældre evne på et senere tidspunkt. Ps. Situationen var iøjnefaldende på den måde, at manipulators kæreste, formulerede sig i overensstemmelse med manipulators ordvalg, sætningsopbygningen og fremførelse. Hvilket er markant afvigende fra kærestens vanlige modus Oper Andi.

9) Partnervalg og manipulation

Man skal være sikker i sit partner valg, inden man får børn sammen. Det man skal være obs. på, er om man får indblik i det, der foregår bag facaden. Du skal være obs. på, om partneren er meget lukket i forhold til personlige forhold eller undgår, at du får indblik i de tanker og overvejelser som personen gør sig. Du kan lægge mærke til, om personen er åben og ærlig i forhold til uddybende spørgsmål og realitetstestning. En persons integritet afspejles i graden af stringent logisk sammenhæng, i det personen siger og gør, både på kort og på lang sigt. Det vil være et advarsels signal, hvis partneren meget hurtigt ønsker at få børn. Man skal have et tilstrækkeligt kendskab til hinanden, inden man får børn sammen, da børn gør det svært at bryde kontakten igen.

9.1) Et ønske om hurtig graviditet kan være tegn på manipulation.

En mand kan blive “fanget i et parforhold” hvis han bliver gravid med en kvinde. Det kan være et uheld eller manglende påpasselighed, det kan også være et element i manipulation.
Kvinden ønsker at blive gravid hurtigt, med den begrundelse, at hun gerne vil koordinere graviditeten med en venindes graviditet. Her bør alle advarselslamper blinke, det er altid en god ide, at lære hinanden ordentligt at kende, inden man stifter familie. Historisk set er der flere eksempler på kvinder, der forsøger at etablere et parforhold og eller at blive gravide med velhavende mænd for, at sikre sig en god forsørgelse. De kvinder omtales ofte som en “gold diger”. Det følgende eksempel viser planlægning af manipulation over tid, samt hvor særpræget og spektakulært manipulation kan fremtræde. Der kan selvfølgelig indvendes, at der ikke er tale om manipulation, men det er nok næppe tilfældet.

9.2) Eksemplet er som følger:

En kvinde har været partner med den samme mand siden gymnasiet. Kvinden fortæller at hun er gået fra manden, da han ikke ønsker at få barn med hende. Bruddet imellem de to ligger iflg. kvinden inden for det sidste ½ år. Kvinden er veluddannet med et godt job, og fremtræder som en der har styr på livet. Hun er nået til et tidspunkt i hendes liv, hvor hun ønsker at stifte familie, og hun ønsker at være gravid samtidig med hendes veninde. Kvinden bliver hurtigt gravid, hvorefter kravene stiger.
Kvinden og mande søger fælles bolig, den proces åbner mandens øjne for, hvilken kvinde han har indladt sig med. Manden researcher efter ejerboliger, som de vil kunne købe sammen. Da der blev fundet et hus som parret overvejede at købe viste det sig, at kvinden ikke ønskede at være åben om hendes økonomi. Hun slog ud med armene og sagde, “det er da evident, at vi har råd til det hus”. Det kom aldrig til en konkret drøftelse af og indblik i den fælles økonomi, da kvinden ikke ønskede at give manden indsigt i hendes økonomi. Kvinden foreslog, at de skulle leje en stor villa på strandvejen, af venindens far. Der var tale om et meget stort hus på en yderst attraktiv beliggenhed, med en tilsvarende meget høj husleje. Kvinden kommenterede, at det var da ikke noget problem. Manden kunne jo bare betale lejen ud af hans formue. Manden kontaktede sin bank, med henblik på økonomisk sparring. Fra bankens side blev mandens bekymring bekræftet vedr., at der var tale om helt ublu krav fra kvindens side. Kvinden benyttede situationen til at bryde forholdet.

9.3) Trusler

Efterfølgende blev manden ringet op af kvindens far kl. 05 om morgenen, hvor kvindens far truede manden med, at hvis manden ikke efterkom datterens krav, så ville manden ikke komme til at se hans barn. Herudover fortæller kvinden , at hun kender en mandlig massør, der også vil være en mulig partner for hende. Partnerskabet er således en “take it or leave it” mulighed. Kvinden genoptog parforholdet til hendes tidligere kæreste fra gymnasietiden korttid her efter. Det er uklart om forbindelsen rent faktisk har været afbrudt imellem kvinden og hendes tidligere partner. Hvis relationen har været brudt, så har bruddet imellem de to været i en periode under et år. I bakspejlet blev det klart at kvinden er meget tilbageholdende med oplysninger og informationer om hende selv. Kvinden benytter en hver mulighed for at intimidere ofret, så uddybende og afklarende spørgsmål undgås.

9.4) Kommentarer og hypoteser:

Kvinden fik et barn, samt børnebidrag til barnet frem til barnets 18 år, samt genoptog parforholdet til sin oprindelige kæreste. Ofret skulle betale børnebidrag, og fik tilkendt noget samvær med barnet. Samværet med barnet blev løbende saboteret af kvinden, og det endte med, at kvinden manipulerede datteren til at bryde relationen til hendes far, da datteren var 14 år. Det skete i forbindelse med, at faderen skulle have foretaget en mindre opperation. Det er uvist, om kvinden har ladet “massøren” tro, at han også er far til barnet, for på den måde at få børnepenge fra to mænd. Kvinden ønskede, at børnebidraget blev betalt uden at myndighederne blev inddraget. Ovenstående eksempel er en blanding af manipulation over tid og intimiderende adfærd. Det var indtrykket, at kvinden var konfliktsøgende i forhold til køb af fælles bolig for, at hun kunne afbryde forholdet og samtidig kunne “blame” den anden.

9.5) Retvisende indsigt og manipulation

Retvisende viden og indsigt er afgørende for at imødegå manipulation, og mangel på samme er en forudsætning for, at manipulation kan foregå. Manipulation er karakteriseret ved at være fordækt, dvs. det modsatte af retvisende indsigt og information. Den præmis betyder, at beskrivelsen af konkrete eksempler på manipulation beror på tolkninger. Den usikkerhed der ligger i beskrivelsen og tolkningen af manipulative handlinger, giver manipulator mulighed for, at beskylde den andens tolkninger for at være paranoid konspirationsteori. Det giver manipulator mulighed for, at beskytte sig selv og samtidig intimidere den anden. Den mest effektive beskyttelse imod manipulation vil være, at man sikre sig retvisende indsigt og viden fra første færd og kontinuerligt i forhold til en mulig manipulator. Det er selvsagt vanskeligt, da man først skal have en mistanke om, at der er behov for at være påpasselig.

10) Intimidering og manipulation:

Når tryllekunstneren benytter røgslør, så tilsløres det der er bagved, hvilket muliggør tryllekunstnerens manipulation. Intimidering er grænseoverskridende adfærd der opfattes som et faresignal. Vi mennesker er genetisk kodet til, at fokusere på fare for at beskytte os. Når der stilles skarpt på et forhold, så bliver de øvrige elementer i stimulus feltet tilsvarende uskarpe, hvilket afspejles i vores bevidsthed. Manipulator benytter intimidering med det formål, at ofret ikke stiller skarpt på de elementer som manipulationen består af.
Man kender også dynamikken fra “billeder med synsbedrag” også kaldet kip billeder. Her ser man forskellige motiver afhængigt af hvad man fokusere på. Manipulator motiv for at benytter intimidering er, at påvirke ofret til at fokusere på bestemte elementer i stimulus feltet for, at fremhæve et budskab med det formål, at fjerne opmærksomheden fra nyttige og retvisende oplysninger i stimulusfeltet.

10.1) Intimidering og konflikt:

Hvordan er intimidering og konflikt relateret til manipulation? Til besvarelse af det spørgsmål, vil jeg benytte en metafor nemlig manipulator som “tryllekunstner”. Tryllekunst er en kunstart, hvor manipulation benyttes til underholdning. To af de klassiske virkemidler er røgslør og knald effekter. Røgslør og knaldeffekter har samme funktion som hhv. intimidering og konflikt. Intimidering og konflikt er ikke i sig selv manipulation, men fungere som katalysator for manipulationen.

10.2) Konflikt og manipulation:

Knald effekten hos tryllekunstneren benyttes til at flytte publikums opmærksomhed fra et stimulus felt til et andet. Herved unddrages publikum den information der ellers ville have afsløret tryllekunstneren. Manipulator benytter denne dynamik til, at aflede offerets opmærksomhed fra nyttige og retvisende informationer, der vil kunne anvendes til at imødegå manipulationen. Manipulator kan benytte stærkt konfliktsøgende adfærd som “nødbremse”, hvis han hun vurdere, at der er risiko for blotlægning af manipulationen. Den konfliktsøgende adfærd udspiller sig oftest som projektion dvs., at offeret defineres som den skyldige og som den, der forårsager konflikten. Resultatet af den beskrevne dynamik er i overensstemmelse med manipulators motiv, som er at fjerne offerets opmærksomhed fra de retvisende oplysninger, der vil kunne afsløre manipulationen.> Intimidering styre ofrets opmærksomhedsfokus hen på de informationer inden for det samme stimulusfelt som manipulator ønsker, hvorimod konflikt flytter ofrets opmærksomhed fra et stimulus felt til et andet.

12) Hvem bliver offer for en manipulator

Det er ikke tilfældigt hvem der bliver offer for en manipulator. Manipulator vælger deres offer ud fra deres konkrete motiver inden for områderne materielle og økonomiske interesser samt behov for anderkendelse og beundring. Manipulator søger de ofre, der 1) kan give manipulator det de ønsker, og 2) de personer der vil kunne manipuleres. Et eksempel på en persongruppe der kan være i risiko for, at komme i manipulators søgelys er ordblinde. her skal der skelnes imellem de ordblinde der bruger IT-hjælpemidler og dem der ikke gør. Dem der bruger IT-hjælpemidler er i mindre risiko sammenlignet med dem der bruger IT-hjælpemidler. Typiske personer der er i risiko for manipulation er ordblinde, der har tilegnet sig ressourcer, ofte økonomiske ressourcer, som de har arbejdet sig til.
Ordblinde har ofte måttet finde sig i fordomme om ordblinde, og været vand til at måtte gå på kompromis. Der har været mindre mulighed for at vælge fra i sociale sammenhænge, hvilket sænker tærsklen for kritisk stillingtagen til manipulator. Ordblinde har også sjældnere litterære analytiske færdigheder, der vil kunne tages i anvendelse i forhold til manipulator. Læs evt. om ordblindhed. Godtroende og autoritetstro mennesker er også i større risiko for manipulation. I modsætning her til der der personer, der i metaforisk forstand “altid læser det med småt”. Dem der spørger uddybende og laver realitetstjek, samt laver research og ikke tager noget for givet er i mindre risiko for at bliver offer for en manipulator. Er du bekymret for, at du er i en relation hvor du bliver manipuleret, så kan du få hjælp hos en psykolog.

Når børn inddrages i manipulation

I det følgende vil jeg skrive om, hvordan børn kan indgå i en manipulations-dynamik, i forældrenes samspil vedrørende deres børn. Det kan både være inden for parforholdet, men det udspiller sig også, når forældre er gået fra hinanden og skal samarbejde om børnene. I det følgende vil jeg præsentere en række eksempler på manipulation af barnets tilknytning til far, på bekostning af barnet og faderens relation. Hvert eksempel har sin egen berettigelse. Nogen vil mene, at eksemplerne er fortænkte og med rette vil kunne bortforklares. Når man ser eksemplerne i sammenhæng bliver det tydeligt, at der er et mønster i manipulationen fra mors side. Mønsteret er, at skade datterens relation og tilknytning til hendes far.

Manipulation og forældretilknytning

Enkelte forældre kan finde på, at udnytter deres egne børn til manipulation ved, at påvirke barnets tilknytning til den anden forældre.
Eksempel: Barnet er under et ½ år gammel, og bor sammen med sin mor i en lejlighed. Forældrene har talt sig frem til, at faderen har samvær med hans barn et par timer en gang om ugen. Samværet foregår i moderens lejlighed igennem en periode, hvor barnet er under et ½ år gammel. Hver gang faderen skal have samvær med barnet, kan faderen høre, at barnet er dybt ulykkeligt når han kommer. Moder fortæller, at datteren har kolik. Far spørger moderen, hvad sundhedsplejersken har givet af råd vedr. datterens kolik. Mor affærdiger faderens spørgsmål, og far får ikke noget reelt svar. Da faderen havde spurgt datterens mor vedr. datterens kolik, fik han indtrykket, at moderen havde taget hånd om datterens kolik. Far godtog moders forklaring, da de fleste forældre har et stærkt incitament til, at gøre det bedste for deres børn. Det er udelukkende moder, der har kontakt til sundhedsplejersken. Hvilket ikke står til diskussion, da det kun er moderen der har forældremyndigheden.

Manipulation kolik og føde

Efter en årrække fandt faderen en ny partner, som han giftede sig med. De fik et barn sammen, der også viste sig at have kolik. I samarbejdet med sundhedsplejersken kom de frem til, at laktosedråber modvirkede barnets kolik. Barnet er flaskebarn, og i drøftelsen med sundhedsplejersken viser det sig, at man ikke giver børn under et ½ år føde af mere fast karakter som fx risgrød. Det er først efter et ½ år, at børn tåler mad af mere fast karakter. I bakspejlet bliver det klart for faderen, at det måske ikke var tilfældigt, at hans datter var dybt ulykkelig, når han havde samvær med hende. Når faderen havde samvær med datteren, havde mor lavet risgrød til datteren, og hun instruerede far om, at han skulle give datteren risgrød. Risgrød var ikke det anbefalede til et barn under et ½ år. Herudover var mængden af risgrød større end det anbefalede, ikke desto mindre spiste datteren risgrøden med meget stor målrettethed.
I bakspejlet blev det klart for faderen, at datteren har været meget sulten, når han havde samvær med datteren. Herudover blev han instrueret i at give hende risgrød, hvilket ikke er anbefalingen til børn under et ½ år. Når børn er sultne og får mad, så bliver de mætte. Men er de for sultne og får store mængder mad på en gang, så kan det give mavesmerter. Forældre skal kunne aflæse deres børns behov, og børn skal have mad når de er sultne. Når børn får mad efter behov, så bliver de mætte af de anbefalede mængder mad, og børnene falder til ro. Datteren fik ikke laktosedråber eller andet imod hendes kolik. Laktosedråber giver man i forbindelse med et måltid, det fik datteren ikke.

Mulige forklaringer

Moders ræsonnement kendes af gode grunde ikke, men det beskrevne kan give anledning til nogle hypoteser. 1) En hypotese kan være, at mor ikke har talt med sundhedsplejersken om datterens påståede kolik, hvilket vil være omsorgssvigt eller 2) at moder har sat scenen på en måde, så datteren oplever et fysisk ubehag i forbindelse med fars besøg. Barnets mavesmerter bliver associeret til samværet med far, hvilket indebær en risiko for, at skade tilknytningen imellem far og datter.
Mor har en akademisk uddannelse der indebær omfattende teoretisk viden om menneskeligt samspil og tilknytning, og hun arbejder inden for det område. På den baggrund vil det være usandsynligt, at mor ikke er opmærksom på betydningen af den måde, som hun har orkestreret situationen på imellem far og datter. Det kan være svært at tro på, at en mor manipulere på sin datters bekostning. Her skal man huske på, at manipulator ikke altid kan skelne imellem egne behov og sit barns behov. Ofte har manipulator en følelsesmæssig oplevelse af, at egne behov også er deres børns behov.
Det er svært at tro på, at moder ikke har en bevidsthed om hendes manipulation på datterens bekostning. Mor er en højt profileret fagperson, med viden om børns tilknytning til deres forældre. På den baggrund er det svært at tro på, at mor ikke intellektuelt er bevidst om den manipulation som mor har iscenesat. Opsummering: Datteren fik risgrød hvilket ikke var anbefaleligt i forhold til, at datteren var under et ½ år gammel. Datteren havde kolik uden, at det blev behandlet. Datteren virkede meget sulten, og hun fik væsentligt mere risgrød end den anbefalede mængde pr. måltid. Når far kom, kunne han høre sin datter skrige af sult. Datteren skulle selvfølgelig have haft mad med det samme, når hun gav udtryk for at hun var sulten.

Aflytning med IPad

Mor har givet datteren IPad med tilhørende internet. Mor arrangeret med hendes datter, at mor og datter skal have en videosamtale med lyd når datteren er på samvær hos far. Videosamtalen skal foregå inde i faderens stue uden faderens viden her om. På den måde får mor installeret video og lydaflytning i faders stue uden at far ved det. Mor er selvsagt bevidst om det meget anspændte forhold der er imellem hende og faderen til datteren. Da far opdagede hvad der foregik, henviste faderen datteren til at fortsætte videosamtalen med mor inde på datterens værelse. Det gav en dårlig stemning imellem far og datter, og mor havde rig lejlighed til, at drive en kile ind imellem datteren og hendes far. Den video og lydovervågning som mor har sat i scene med datterens mellemkomst, skal ses i forhold til debatten vedr. video og lydovervågningen af spion chefen Lars Findsen. Det krævede en dommerkendelse, at iværksætte overvågning af Lars Findsen. Lars Findsen er chef for Forsvarets Efterretningstjeneste FE. Det er kun i meget særlige tilfælde, at det er tilladt, at foretage video og lydovervågning af personer uden deres viden her om.

Barnet som middel

Når moderen manipulere hendes datter på en måde, så datteren kommer til at skade relationen til hendes far. Datteren har en alder, så hun ikke helt forstår betydningen af hendes handlinger. Datteren har lavet en drømmefanger hjemme hos hendes far, drømmefangeren høre til på datterens værelse hos hendes far. Datteren tager drømmefangeren med hjem til hendes mor uden faders viden. Det er ok, da det er datterens drømmefanger. Datterens integritet kompromitteres af mor, fordi datteren godt ved, at det er forkert at tage drømmefangeren med hjem til mor uden, at far ved det.
Mor har selvsagt set datterens drømmefanger og legitimeret, at datteren kan tage ting med hjem fra far uden, at far har viden her om. Nævnte forhold intimidere datterens integritet, samt undergraver datterens tilknytning til hendes far. Mors næste skridt er en yderligere undergravning af datterens tilknytning til far. Mor ved, at datterens far har noget dyrt mærkevare bestik.
Datteren har lært, at tegne og udklippe arme og ben, der tapes fast på fars bestik. Disse bestik dukker tager datteren med hjem til hendes mor. Far opdager først bestikdukkerne i overleverings situationen, hvor datteren glad viser mor bestikdukkerne. Da bestikdukkerne kommer frem i overleverings situationen er mor nød til, at give far bestikket med hjem. Mor reagere surt, selv om hun er klar over bestikkets betydelige værdi. Datteren er nu i mors varetægt, og mor har uhindret adgang til, at påvirke daterens tolkning af situationen på bekostning af datterens tilknytning til far. Det vides ikke, hvor datteren har fået ideen til bestikdukkerne.

Akkumuleret manipulation

Manipulator kan argumentere for, at noget manipulation er i bagatelafdelingen og, at der er tale om paranoid konspiration. Hvis manipulation gentager sig, så kan det have en akkumulerende dynamik, så konsekvenserne af manipulationen bliver betydelig. Den dynamik bidrager yderligere til, at manipulator indtager en autoritets rolle og retten til at definere en situation, så manipulators magtposition konsolideres.

Hvor ekstrem kan manipulationen blive?

Det er vigtigt at vide, at manipulation kan være mere ekstrem end man forestiller sig. Hvad angår manipulation så kan grænserne for, hvad man forestiller sig i sin vildeste fantasi, bliver overskredet i ekstrem grad. Det vil være naturligt at tænke, at manipulator vil undlade manipulation, der er på bekostning af egne børn. Det viser sig, at hensynet til egne børn, ikke holder manipulator tilbage. Et hypotese kan være, at manipulator ikke kan skelne imellem egne behov og andres behov, inklusiv manipulators egne børn. Der er desværre en lang række eksempler, på psykopatiske forældres psykiske og fysiske overgreb over for egne børn. Formålet med denne vinkel på manipulation er, at man ikke skal forvente, at der vil være grænser for, hvor langt manipulator vil gå i sin manipulation.

Manipulation og diagnoser

Manipulation er ikke en diagnose, men manipulation forekommer ofte ved Narcissisme og dys social personlighedsstruktur. Manipulation skal derfor ses i lyset af de to diagnoser. Herudover kan manipulation i nogle tilfælde og i varierende grad forstærkes af det kontrolaspekt der er fremtrædende hos personer med anoreksi. Oftest er der tale om en blanding af narcissistisk manipulation eller manipulation som man ser hos personer med dys social personlighedsstruktur før hen kaldet psykopater. Manipulation er ikke en diagnose, men manipulation forekommer ofte ved Narcissisme og dys social personlighedsstruktur. Manipulation skal derfor ses i lyset af de to diagnoser. Dyssocial personlighedsstruktur, førhen benævnt (psykopater) er beskrevet i WHO´s ICD diagnosesystem. (ICD er en forkortelse for “International Statistical Classification of Diseases). Manipulation ses også ved Narcissisme. “Narcissistic Personality Disorder” der er en diagnose i det Amerikanske diagnosesystem “DSM”. DSM står for (Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorderes).

Personlighedsforstyrrelse og manipulation

Narcissistisk- og dyssocial- personlighedsstruktur er begge lidelser inden for personlighedsforstyrrelserne. Personlighedsforstyrrelserne er kendetegnet ved at være ego syntont. Ego synton betyder, at lidelserne er indlejret i personligheden, så personen ikke kan skelne imellem den sunde del af deres personlighed, og den personlighedsforstyrrede del af personligheden. Det betyder, at en erkendelse af den personlighedsforstyrrede del, vanskeliggøres i betydelig grad. Ifølge Wikipedia har Narcissistisk personligheds forstyrrelse en række fællestræk med psykopati, den vigtigste fællesnævner for de to diagnoser er manipulation. Integritet: De generelle kriterier for personlighedsforstyrrelser er blandt andet, “Vedvarende, utilpassede, gennemgribende og unuancerede måder at føle, tænke og forholde sig til andre på”. Nuancering og differentiering i kommunikationen er derfor afgørende, når manipulation skal imødegås.

Anoreksi, kontrol og manipulation

Hos personer med spiseforstyrrelses træk, især Anoreksi, ses ofte betydelige tendenser til kontrol. Det er så udpræget, at Anoreksi også omtales som en “kontrol lidelse”. Kontrol aspektet hos personer med Anoreksi, fremtræder sjældent som klassisk manipulation. Kontrollen er almindeligvis rettet imod fødeindtagelsen. Hvis en manipulator har symptomer på Anoreksi, så kan kontrol aspektet herfra forstærke kontrolaspektet i manipulationen. Så personen nærmest ikke kan tænke på andet, end hvordan han hun udøver sin manipulation.
Karakteren af manipulation kan blive så intens, at selv hensynet til egne børn må vige. Behovet for kontrol kan nærmest få karakter af en besættelse hos manipulator, så en hver mulighed for kontrol og manipulation udnyttes til det yderste. Det er almindelig anerkendt, at der oftest ligger en personlighedsforstyrrelse til grund for Anoreksi eller anorektiske symptomer, dvs. samme diagnostiske område som Narcissisme og dys social personlighedsstruktur er rubriceret inden for.
Personlighedsforstyrrelserne er karakteriseret ved, at være ”ego syntone” dvs. at de er indlejret i personligheden på en måde så personen med forstyrrelsen ikke kan skelne imellem den sunde og den syge del af personligheden hos sig selv. Det forhold giver forklaringskraft til, at manipulator ikke oplever, at der er noget galt i deres adfærd. Det ego syntone kan være så udtalt, at manipulator ikke kan skelne imellem egne behov og deres børns behov. Manipulator oplever at egne behov også er deres børns behov.